|
Tid til den enkelte Kort og godt. Og så får Nikolaj ellers fri og jeg tænker videre. Grunden til eleverne er glade for at have Nikolaj i øjenhøjde – hvilket i sig selv er en bedrift, jeg mener, manden er næsten 2 meter høj – er fordi Nikolaj skaber et rum med tid til den enkelte. Tid til, at den enkelte elev kan komme til udtryk, ikke blot over for Nikolaj på en af de uforholdsmæssigt lange gåture, men over for sig selv. Nikolaj er – blandt meget andet – en slags spejl, hvor eleven skimter situationen, gåturen og Nikolaj i periferien, men decideret ser sig selv i spejlet. Og for nogle kan det være første gang, man ser sig selv. Ser sig i spejlet. På sådan en gåtur med Nikolaj. Og det skal man passe på med, fordi det bliver man altså afhængig af. Det er vanedannende. Og ganske rigtigt ender Nikolaj også sine dage, havde jeg nær sagt, i december med at gå ret op og ned ad gader og stræder i Kloster med den ene elev efter den anden. Fordi de elsker det. Selv-ind-sigt. De elsker det. Godt gået, Niko. Familiefølelse Men. Der er en vigtig tilføjelse, eller rettere, en vigtig overbygning på alt det med selvindsigt. Alt det med at se sig selv i spejlet, lyder lidt navlepillende, lidt nar-ci-si-stisk. Altså, hvis man ikke passer på, så fører den slags udskejelser til selvoptagethed, og hvor er vi så henne med de unge? Hvis de tager til Kloster for at blive selvfedere, så kunne de lige så godt i stedet tage på grillen... Nej, men alvorligt talt. Selvindsigt fører til selvværd, og
ved i hvad der kommer ud af øget selvværd? Et godt fællesskab. Efterårets helt store succes er, at vi dannede fællesskab. Lærerstaben, køkkenet, de frivillige, praktikanterne og alle de smukke kræfter, der er på spil i og omkring skolen, sammen med eleverne, så lykkedes det os faktisk – med Nikolaj blandt andet som jordemoder – at skabe højskole, når det er allerbedst. Vi fik skabt et levende, solidarisk og mangfoldigt fællesskab. Tænk en gang. På første semester! Med så mange skøre lærere, så mange skøre elever og så skør en forstander! Det blev et kollektiv, en familie. Det er værd at skrive hjem om. Og her får i så nyheden fra min hånd. I denne omgang vil jeg meddele jer: Tak til Nikolaj og alle de andre skøre folk, fordi elevholdet efteråret 2020 var et succesfuldt fællesskab, der dannede grobund for den enkeltes udfoldelse. Og det er alt, endda mere end vi turde håbe på. Med den succes træder vi videre ind i fremtiden. Som Silas sagde, en af vores elever fra efteråret om ”vores lille oase”: ”Det her er nok det bedste sted at være i verden i øjeblikket”. Skål på det. Lad os bringe den kendsgerning med os videre gennem vinteren og ind i foråret; at det, vi turde drømme om for et år siden, det kan lade sig gøre i dag. På vegne af Løgumkloster Højskole Emil Hageman Christensen, højskolelærer PS: Vi har en masse spændende korte kurser parat til 2021. Tjek hjemmesiden ud. Desuden har vi et elevhold klar til foråret, vi venter bare på at nedlukningen letter en smule. Lige nu ser det ud til, at vi starter op d. 1. marts. Følg med på facebook og Instagram. Der er stadig ledige pladser til d. 1. marts - men også til det lange efterårshold 15. august 2021.
|
