|
Til februar begynder 70 elever et 5 måneders ophold. Det er fantastisk. Vi har siden nystarten af LKHS oplevet en stigende interesse blandt unge mennesker til at komme på skolen. At komme til et sted, hvor der findes en rummelighed, et nærvær, en oplysning, en hjemlighed. Alt det, som en højskole til tiden skal tilbyde. En højskole til håb og handlekraft. Da vi begyndte for fem år siden, tænkte vi på en højskole for pit-stoppere. For mennesker, der i moden alder kunne komme og finde nyorientering i livet. I dag er vi en almen højskole, fortrinsvis for unge mennesker, der kommer fra hele landet, ja fra hele verden, med vidt forskellig baggrund. Højskolen har som skoleform siden begyndelsen i 1844 været et sted, der skulle give mennesker en større horisont, et nyt mod på livet. Højskolen skulle være garant for livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Hvorledes giver det sig udtryk på LKHS i dag? Vi er som bestyrelse vidne til, at forstander, lærere og medarbejdere alle arbejder med på at give de unge mennesker en pause. En pause fra et hårdt præstationsrum. På skolen kan de finde ind i læringsrum, hvor de kan få lov til fordybe sig i det, som de finder interesse i: keramik, filosofi, tekstil, kunst, nordic living. En pause fra det tempo, de er vant til, og en åbning ind til noget nyt. På skolen tilbydes langsomhed. Her tilbydes teori og praksis. Og dermed bliver højskolen et sted, hvor de kan finde nye indsigter, nye måder at se tilværelsen på, som kan frugtbargøre deres videre færden. På skolen tilbydes nye former for fællesskab. Vi lever i en kultursituation, hvor vi ikke mindst i kraft af de sociale medier omgås dem, som vi er enige med. Men på højskolen kommer unge mennesker sammen med andre, hvor de skal lære at tackle uenighed. Her kommer man ud af sine ekko-kamre. Her må man opleve at være så heldig at komme til at være sammen med nogen, som man ikke drømte om, man ville møde. Det er højskole når det er bedst. På skolen kan vi se, at den stærke og den svage, den med overskud og den med underskud kan mødes og etablere et fælles sted, et fælles rum, en fælles samtale, en fælles horisont. Og det giver grobund for håb og handlekraft i et samfund, hvor der i disse år spores en kolossal polarisering mellem mennesker. Den første tirsdag i december var jeg til højskole-elevernes julekoncert i Klosterkirken. Her blev der spillet og sunget, så kirkehvælvet løftede sig. Det var en kæmpe oplevelse at se de fleste elever synge i det store og det lille kor, i bands, solo, på orgelet. Da vi alle sluttede med at synge Dejlig er jorden fik man fornemmelsen af det fællesskab, som LKHS kan: via sangen og musikken at kunne bygge bro mellem mennesker og kulturer. På bestyrelsens vegne vil jeg gerne takke skolekredsen for opbakning til skolen gennem de 5 år. Det betyder meget, at vi lokalt, regionalt og nationalt har en støtte til det videre arbejde. Samtidig vil jeg rette en lige så stor tak til Ursula Dieterich Petersen for de 5 år. For hendes kæmpe indsats for skolens stærke placering. Og en lige så stor tak for lærere og medarbejdere på skolen til for opbakning, arbejdsindsats og offervilje. Jørgen Demant
formand for Løgumkloster højskoles bestyrelse
|
