Priser og tilskud

På denne side har vi samlet alle informationer om højskoleopholdets priser og mulighederne for tilskud.

Priser

Prisen på dit ophold bliver afregnet per uge. Du skal ikke betale dit ophold på én gang, men bliver faktureret i starten af hver måned i løbet af dit ophold. Studieturen er inkluderet i prisen.

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, kan du altid skrive til os på info@logumklosterhojskole.dk eller ringe til os på 7474 4040.

Kampagne-rabatter: Har du opnået rabat via særlige kampagner, kan du angive rabatkoden i din tilmelding. Vær opmærksom på, at du kun kan anvende én kampagnerabat pr. tilmelding.

Materialer: I nogle af de kreative fag skal der betales for materialer. Det gælder f.eks. hvis du skal strikke, hækle, lave keramik og skulptur samt i køkkenfagene. Din materiale-konto afregnes i slutningen af opholdet.

Betalingsbetingelser

Du kan frit afbestille dit ophold indtil en uge før opstart. Dit tilmeldingsgebyr beholder vi for administrationen af din tilmelding.

Afbestiller du senere end en uge før opstart vil vi opkræve for de første 4 uger af opholdet, dvs. 1 rate. Dette af hensyn til de omkostninger vi allerede har iværksat.

Skulle det ske, at du efter opstarten på højskolen ønsker at ophøre med at være på holdet, opkræves for den uge, hvor beskeden modtages samt tre ekstra uger. Dette af hensyn til de omkostninger vi allerede har iværksat.

Er du elev bosiddende uden for EU og skal have penge tilbageført gøres opmærksom på, at det koster 1.500 kr. pr. transaktion.

Hvis dit visum ikke går igennem, tilbagebetaler vi hele beløbet fratrukket 1.000 kr i tilmeldingsgebyr, samt 1.500 kr. for transaktionen.

Ugepris i alt (19 uger i dobbelt- eller enkeltværelse )
Højskoleophold med start august 2024.

DKK 37.050,-

Pris per uge fra februar 2024
Prisen dækker kost, logi, undervisning, højskolesangbog, t-shirt, elevbillede og studietur i Europa. Da vi rejser bæredygtigt og dermed billigt, er vores studierejser inkluderet i prisen.

DKK 1.950,-

Materialekonto
Materialekontoen er til de materialer, vi skal bruge under højskoleopholdet. Hvis der er overskud på din materialekonto når opholdet slutter, tilbagebetaler vi beløbet.

DKK 1.500,-

Tilmeldingsgebyr
Tilmeldingsgebyret er et enganggebyr, som du betaler, når du tilmelder dig.

DKK 1.000,-

Tilskud

På Løgumkloster Højskole mener vi, at alle skal have muligheden for at komme afsted på højskole, men for mange kan det være svært, hvis ikke umuligt, at finde pengene.

Derfor kan alle kan få tilskud. Det handler bare om at søge det rigtige sted. Her har vi samlet en række af forskellige tilskud, som du har mulighed for at søge, når du tilmelder dig vores skole.

Tilskud til unge, der har ydet frivilligt arbejde

Vi anerkender, at det kan være dyrt at betale for sit højskoleophold. Hos Løgumkloster Højskole vil vi gerne støtte unge, der har arbejdet frivilligt i en organisation og ikke har økonomisk rådighed til at komme på et langt ophold hos os.

Så hvis du drømmer om et efterårs- eller forårsophold på vores dejlige højskole og har været frivilligt arbejdende, ser vi meget gerne en ansøgning fra dig. Du kan ansøge ved at udfylde Den Globale Højskolefonds legat formular.

Tilskud i alt

DKK 6.000 - 10.000

Pit-stop tilskud for studerende

Er du studietræt og har brug for en pause fra studiet? Du er ikke den eneste. Der er rigtig mange studerende, der undervejs i studiet får brug for et kvalificeret pusterum. Som studerende på en videregående uddannelse har du mulighed for at tage på højskole. Vi kalder det et pit-stop.

Vi giver også tilskud til studerende, der står mellem bachelor- og kandidatstudiet, hvis vores højskoleophold kan have en positiv indflydelse på valget af kandidat.

Som pit-stop elev, der går på en videregående uddannelse, giver vi studierabat på 500 kr. per uge. Det vil sige 10.000 kr i alt. Du ansøger om studierabatten ved at sende en ansøgning til info@logumklosterhojskole.dk med emne Fornavn Efternavn ansøgning om pit-stop og att. den til forstander Ursula Dieterich-Pedersen.

Tilskud i alt

DKK 10.000

Peer-to-peer tilskud

Har du selv livserfaring, indsigt eller oplevet, at livet kan byde på modgang af og til? Vil du gerne bruge dine erfaringer til at hjælpe andre?

Et højskoleophold på Løgumkloster Højskole kan gøre dig klar til at arbejde arbejde frivilligt som personlig samtalepartner, underviser eller rådgiver om livsstil, træning, familieproblemer, personlig økonomi, spisevaner, uddannelsesvalg, kærestesorg eller hvad der ellers kan være svært at tale om.

Vi har en særlig fond, der kan betale størsteparten af dit højskoleophold. Flere kommuner vil gerne samarbejde med os og betale resten. For at søge om tilskuddet skal du bare kontakte os på mail eller telefon.

Tilskud i alt

DKK 3.000 - 8.000

Tilskud til dig fra Sydslesvig

Hvis du er ung fra det danske mindretal i Sydslesvig, kan du søge om tilskud til højskoleophold i Sønderjylland. Alving Fonden tildeler sydslesvigere et gavekort på 5.000 kr til opholdet. Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker vores hjælp til at søge tilskudet.

Tilskud i alt

DKK 5.000


Tilskud til unge uden kompetencegivende ungdomsuddannelse

Hvis du ikke har gennemført en ungdomsuddannelse (stx, hfx, htx, hhx eller en faglig uddannelse), har du mulighed for at få nedsat betalingen for et højskoleophold med 400 kr. pr. uge. Det er en forudsætning for støtten, at du er under 25 år og gennemfører det højskoleophold, du har tilmeldt dig, samt at du har en uddannelsesplan fra din UU.

Ring gerne til højskolen for nærmere oplysninger på 7474 4040

Mentorordning
Hvis du har brug for vejledning og støtte fra en mentor, som du har kontakt til under hele højskoleopholdet, skal du kontakte din UU-vejleder. Som mentorelev bliver din betaling for højskoleopholdet reduceret med 400 kr. om ugen. Det er en forudsætning, at du er under 25 år og får udarbejdet en uddannelsesplan forud for start. Ring gerne til højskolen for at få nærmere oplysninger.

Tilskud i alt

DKK 7.200

Eksterne fonde

Det er muligt at søge tilskud ved eksterne fonde. Det kunne f.eks. være:

Rigsfællesskabets højskolestipendium 

Er du grønlandsk, færøsk eller ligestillet hermed, og mellem 18 og 25 år, kan du søge Rigsfællesskabets højskolestipendium til ophold på en folkehøjskole i Danmark. Stipendiet giver 700 kr. om ugen i 20 uger.

Du kan læse mere her.

Tilskud i alt

DKK 14.000

Er du klar til et fantastisk højskoleophold med fællesskab og nysgerrighed? Så kan du tilmelde dig lige her!

Tilmeld dig