Ophold under Senior DM i Skak 2026
Lørdag den 25. juli til fredag den 31. juli 2026 (uge 31)
På Løgumkloster Højskole tilbyder vi overnatning og forplejning for deltagere ved Senior DM i Skak 2026.
For at kunne overnatte i perioden, skal du derfor være tilmeldt stævnet via Dansk Skak Unions hjemmeside.
Tilmeldingen finder du her.
Der tilbydes overnatning og forplejning på højskolen.
Overnatning er på enkeltværelse med fælles toilet og bad for ca. hver 4. værelse. Forplejning starter med en let anretning lørdag kl. 17, derefter morgenmad, frokost og aftensmad hver dag indtil fredag morgen samt en tage-hjem-frokostpakke ved afslutningen. Der er fri kaffe, the, vand og frugt i løbet af dagen for de spillere, der på højskolen.
Der arrangeres stævnemiddag torsdag aften.
Bemærk: Vores kostlinje er altovervejende vegetarisk på nær ét måltid med kød og ét måltid med fisk.
Priser
kr. 5.000 Ophold og forplejning på højskolen hele ugen, inkl. stævnemiddag
kr. 4.500 Rabatpris ved tilmelding før 1. april
kr. 3.000 Tillæg for ekstra deltager i dobbeltværelse, inkl. forplejning
kr. 250 Stævnemiddag (pris for spillere, der ikke bor på højskolen)
kr. 300 Fri kaffe, the, vand og frugt i løbet af runderne for de spillere, der ikke bor på højskolen
Der betales i to rater: 1000 kr. ved tilmelding og resten 4 uger før stævnestart.
Ved afmelding op til 4 uger før stævnestart tilbagebetales beløbet på nær 500 kr. administrationsgebyr.
Ved afmelding mellem 4 og 1 uge før stævnestart tilbagebetales halvdelen af det samlede beløb. I øvrigt anbefales det, at der tegnes en rejseforsikring.
Tilmelding
Du kan tilmelde dig ophold og forplejning i vores online formular. Faktura med betalingsoplysninger fremsendes derefter pr. mail indenfor 1-3 hverdage.
Tilmeldingsfrist: Seneste tilmelding er den 20. juli, men da overnatningsmulighederne er baseret på et minimum deltagerantal, beder vi om tidlig tilmelding.
Deltagerantallet vurderes pr 1. april. Hvis der ikke opnås tilstrækkeligt deltagerantal vil turneringen blive afholdt på en anden lokation, sandsynligvis uden mulighed for overnatning.