HØSTFEST i Klima-køkkenet med fællesspisning og sang
Høsten er over os. Med afsæt i højskolesangbogens sange om høsten og klassiske værker inspireret af efteråret, går vi i køkkenet og arbejder med den overflod af grøntsager og frugter, som netop nu bugner i haverne.
Arrangementet er støttet af Folkeoplysningspuljen og Nordea Fonden.
Program
Kl. 17-18: Workshop (GRATIS)
Højskolens dygtige madudvikler, Anika Karlsen Thor, inviterer en tur i køkkenet. Her arbejder vi med den friske høst fra skolens egen have og forvandler grøntsager og frugter til lækre, grønne retter. Undervejs deler Anika tips og inspiration, så du kan tage nye ideer med hjem til dit eget køkken.
Kl. 18-19:30: Fællesspisning (50 kr. - betales ved indgangen kontant eller via Mobilepay.)
Kl. 19:30-21: Foredrag (GRATIS)
Vi synger sammen! Med højskolesangbogen i hånden dykker vi ned i de klassiske høst- og efterårssange, som vækker gode minder. Efterfølgende åbner vi for kreativiteten, hvor alle får mulighed for at binde deres egen høstbuket eller lave en personlig efterårsdekoration at tage med hjem.
Ret til ændringer forbeholdes.