Priser
Ugekurser

Ugekurser varer typisk fra søndag eftermiddag til lørdag formiddag. Priserne i tabellen til højre er både med kost og logi, men der kan være variationer i prisen fra kursus til kursus.

Vi anbefaler, at du også tjekker prisen under det enkelte kursus. Du kan læse om de aktuelle kurser her.

Hvis du vil høre mere om vores tilbud eller særlige priser, så henvend dig gerne til os enten telefonisk eller per email.

Afbestilling
Kurser kan frit afbestilles indtil en måned før kursusstart, og hele kursusgebyret tilbagebetales.

Ved afbestilling mindre end én måned før start fratrækkes kursusgebyret et administrationsgebyr på 1000,- kr. Ved afbestilling mindre end 14 dage før start er der ingen tilbagebetaling, medmindre du har tegnet en afbestillingsforsikring (kr. 250,-)

Bemærk at der kan gå op til 14 dage fra du har bedt om tilbagebetaling til pengene står på din konto.

Rabatter
Vi har af og til tilbudskampagner på vores korte kurser. Det er kun muligt at benytte sig af én kampagnerabat pr. kursus.

Vi giver desuden 500 kr. i rabat på andet tilmeldte kursus det samme kalenderår. Denne rabat kan kombineres med vores øvrige tilbudskampagner.

 
Enkeltværelse
Prisen er for en uges kursus og indeholder undervisning, udflugter, fuld forplejning og overnatning inkl. linned og håndklæde på enkeltværelse. Vores lyse og rummelige værelser er designet af Børge Mogensen og har som standard skab, skrivebord og stol, seng og natbord samt håndvask. Toilet og bad deles med en eller to andre elever og er beliggende på gangen tæt på dit værelse.

DKK 5.450,-

Dobbeltværelse
Prisen er for en uges kursus og indeholder undervisning, udflugter fuld forplejning og overnatning inkl. linned og håndklæde på dobbeltværelse. Vores lyse og rummelige værelser er designet af Børge Mogensen og har som standard skab, bord og stol, seng og natbord til hver, samt fælles håndvask. Toilet og bad, som man deler med en eller to andre elever er på gangen tæt på dit værelse.

DKK 4.950,-

Dobbeltværelse unge (12 - 30 år)
Prisen er for unge der følger et ugekursus på højskolen. Der er indeholdt undervisning, udflugter, fuld forplejning og overnatning på dobbelværelse. Ved særlige efterspurgte kurser, laver vi til unge enkeltværelser om til dobbeltværelser ved hjælp af en rigtig god gæsteseng. På familiekursus kan der være et særligt tilrettelagt skema, der passer til aldersgruppen.

DKK 3.450,-

Dobbeltværelse børn (0 - 11 år)
Prisen er for børn, der følges med en voksen på et kursus. Der er indeholdt undervisning, udflugter, fuld forplejning og overnatning på dobbelværelse der kan være en god opredning. På familiekurserne er der et særligt tilrettelagt skema, der passer til aldersgruppen.

DKK 2.475,-

Dagskursist
Hvis du blot vil deltage i kurserne, men sove derhjemme, så kan du tilmelde dig som dagskursist.

DKK 4.650,-

Afbestillingsforsikring
Med denne forsikring, kan du framelde dig kurset frem til startdagen, ligemeget hvad der forhindrer dig i at deltage. Vi tager ikke supplerende administrationsgebyr og du får hele dit deltagergebyr tilbagebetalt. Der er ikke brug for en lægeerklæring, hvis du framelder, fordi du er syg. Hvis du ikke tegner en afbestillingsforsikring, skal du aflyse en måned før kursustart for at få fuldt gebyr tilbagebetalt.

DKK 250,-