Tilbage til Alle begivenheder

Foredrag og fællesspisning i Klima-køkkenet: Det blå, bæredygtige guld

  • Løgumkloster Højskole Brorsonsvej 2 Løgumkloster, 6240 Denmark (kort)

Foredrag, fællessang og fællesspisning i Klima-køkkenet: Det blå, bæredygtige guld

Velkommen til det femte foredrag i Klima-køkken-regi.

Vi starter aftenen med fællesspisning, hvor vi skal tilberede og smage på blandt andet blåmuslinger.

Foredrag

Hvad har gastronomi med klimavenlighed at gøre? Lea Neuberg er medforfatter til kogebogen "Feltbog for madnørder Vadehavet". Med udgangspunkt i bogen, vil Lea fortælle om det vilde ved vadehavet og sammen skal der reflekteres over, hvad vi som mennesker smed ud med badevandet, da vi industrialiserede fiskeriet. Der dykkes også ned i det blå, det grønne og det grå guld, som smager skønt og kan bæres dygtigt fra havet til middagsbordene. Det store spørgsmål er, hvordan det bæres?

Lea Neuberg er opvokset ved vadehavet og har arbejdet med mad fra willness til wellness indenfor oplevelsesturisme i projektet "Mærk Marken Smag Vadehavet". Hun har haft produktion og salg af lokale råvarer og specialiteter på Rømø og har en kæmpe passion for vadehavet.

Lea har en del uddannelser indenfor sundhed, hun er både sygeplejerske, fysioterapeut, ernæring og sundhed og har også en kandidatgrad i folkesundhedsvidenskab. Hun er ekstern lektor på UC Syd.


Program

17:00-18:00 - Workshop om blåmuslinger i Klima-køkkenet (begrænset antal pladser)

18:00-19:30 - Fællesspisning

19:30-21:00 - Foredrag

Pris: 50 kr. for fællesspisning - betales ved indgangen kontant eller via Mobilepay

Foredrag: Gratis


Forrige
Forrige
17. september

Skyernes vilde verden

Næste
Næste
26. oktober

Masker i Marsken: Foredrag - Bær dine fejl