Loppemarked og aktivitetsdag til fordel for Ukraine
Søndag den 17. maj kl. 12.00–17.00
Kom forbi Løgumkloster Højskole til en hyggelig og levende eftermiddag under åben himmel med god stemning, fællesskab og aktiviteter for hele familien.
Gør et lækkert loppefund, hils på skolens dyr og få noget godt at spise og drikke. Alt sammen for et godt formål.
Det er gratis at deltage, men nogle aktiviteter vil koste et lille symbolsk beløb.
Alt overskud fra dagen går til Ukraine.
Hvad kan du opleve?
Løgumkloster Højskoles elever står for dagens aktiviteter, og der er masser at gå på opdagelse i, uanset om du kommer for hyggens skyld, for at gøre et godt loppefund eller bare vil støtte sagen.
Du kan bl.a. opleve:
Loppemarked med tøj fra eleverne
Hønseskidning med præmier
Ansigtsmaling
Musikquiz
Hyggehjørne
Origami og “find dit kanji-navn” med vores japanske elever
Mad og drikke
Du kan købe mad og drikkevarer på området hele dagen.
Der serveres bl.a. crepes og hotdogs, og skolens bar er åben hele dagen med kolde drikke og lækre drinks.
Vil du støtte?
Har du tøj, du ikke længere bruger, og som kan få nyt liv hos andre, er du meget velkommen til at donere det til loppemarkedet. Kontakt Noa på filippaboas@gmail.com for at aftale nærmere.
Der er ingen tilmelding. Du møder bare op. Tag gerne familie, venner og naboer med.
Vi glæder os til at se dig!