Tilbage til Alle begivenheder

Masker i Marsken: Foredrag - Bær dine fejl

  • Løgumkloster Højskole Brorsonsvej 2 Løgumkloster, 6240 Denmark (kort)

Foredrag: Bær Dine Fejl - et musikalsk strikkeshow

Løgumkloster Højskole
lørdag d. 26 oktober 2024 kl. 19:00
100 kr. + Masker i Marsken Partout- eller dagsbillet.

Tilmelding: Kommer

Strik og musik kan være ren meditation. Det skal du opleve til strikke-jazz med Albert Reinholdt. Albert er ikke alene en fantastisk jazzmusiker. Han er også forrygende god til at strikke. Og han vil vise dig, hvordan man kan bruge improvisationsstrik til at få ro i sindet.

Tag dit strikketøj med og strik i takt til Alberts musikalske strikkefortællinger. Han vil tale om kunsten at elske sig selv, at bære sine fejl og om at strikke på Cubas danseklubber. 

Alt sammen til lyden af hans kontrabas og cubanskinspirerede jazzmusik. 

Albert Reinholdt har spillet med store navne som trommeslageren Ed Thigpen, saxofonisten Bob Mintzer og bassisten Hugo Rasmussen. Albert har studeret på Cuba og rejst, turneret og indspillet i Brasilien, Italien, Spanien, Baltikum og selvfølgelig Danmark.

Som bare 24-årig fik Albert prisen som Årets Nordjyske Jazznavn i 2018. Men han begyndte også allerede at spille bas og komponere musik, da han var 11-12 år. Og har lyttet til jazz, siden han var fire. 

Albert Reinholdt bruger jazzen til at fortælle historier fra sine rejser og om den kreative sammenhæng mellem jazz og strikkeopskrifter.

Kaffe og kage er inkluderet i prisen. Vi glæder os til at se jer.

Forrige
Forrige
22. oktober

Foredrag og fællesspisning i Klima-køkkenet: Det blå, bæredygtige guld

Næste
Næste
27. oktober

Masker i Marsken: Workshop - Improvisationsstrik