De store filosoffer: Myter og Fortællinger
Sommerkursus i samarbejde med Filosofisk Forum
Myter og fortællinger er med til at give livet mening. Vi lever med store og små fortællinger om menneske og samfund. Allerede filosoffen Platon skrev om menneskene som lænket i en hule, hvor de lader sig styre af mytiske billeder, som var en svag afglans af ideernes verden. Myter og mytologier bestemmer vores opfattelser af alt fra mad, arbejde, sex, familie og fællesskaber til krig, samfund, og tro, håb og kærlighed. Den historisk poetiske ånd er samtidig med til at fortælle os om vores plads i verden, tiden og evigheden. Myter om natur og kultur, drift og fornuft, krop og ånd, tro og viden påvirker vores religion og verdenssyn. Videnskab er måske ikke så fornuft, men bygger på myte og ideologi, som det bliver hævdet i den filosofiske kritik af oplysningens dialektik. Og det rationelle samfund er præget af hverdagsfortællinger og mytiske forestillinger uden at være bevidst om, at det ikke er fakta, men baseret på tro og fordomme. På dette års sommerkursus vil vi bruge de store filosoffer til at forstå hverdagens myter, men også vores historiske og religiøse fortællinger og forestillinger om Gud og det guddommelige.
Filosoffer som Nietzsche, Marx og Freud, de såkaldte ’mistankens filosoffer’, som Roland Barthes har gjort opmærksom på i sin berømte bog om mytologer, mener at myter skal afdækkes og opløses og kritiseres. Samtidig har den franske filosof Paul Ricoeur i sine analyser af metaforer, myter og fortællinger vist, hvordan den såkaldte narrative identitet og etik samt menneskets historiske og poetiske udtryk er afgørende for vores forståelse af verden Derfor vil vi på dette års sommerkursus gå i dybden med myter og fortællinger.
Anna Gjørup Kleinsøe, højskolelærer og viceforstander
Højskolens Rytme
08:00 Morgenmad
08:45 Morgensamling
12:00 Middag
14:30 Eftermiddagskaffe
17:30 Mulighed for aftensang i Klosterkirken
18:00 Aftensmad
21:00 Aftenkaffe
Program
|
|
Søndag 02.08.26 |
|
14:00 - 17:00 |
Ankomst og indkvartering |
|
17:00 – 17:45 |
Velkommen på højskolen Introduktion til kursus og ugens program v/Ursula Dieterich-Pedersen, Forstander |
|
19:30 – 21:00 |
Samtalesalon En samtalesalon er et mødested, hvor de tilstedeværende – i mindre grupper og med uformelle former – udveksler ideer og holdninger til fælles emner. Værten stiller måske underfundige spørgsmål, der sætter samtalerne i gang. ’Salonen’ som samtaleform blev introduceret i Danmark af bl.a. lyriker og salonværtinde Friederike Brun (1765-1835), der flittigt rejste rundt i Europa og også i udlandet inviterede til uformelle møder, hvor de tilstedeværende lærte hinanden at kende og i dialog udvekslede synspunkter og ideer. v/Ursula Dieterich-Pedersen, Forstander og Emil Hagamann, højskolelærer |
|
|
Mandag 03.08.26 |
|
09:30 – 11:45 |
Fortælling uden ende Mennesket er et semantisk væsen, der søger mening, og fortællingen er en måde at give mening form. Det er slutningen på fortællingen, der både peger fremad mod det der kommer og tilbage på det, der har været. Det er slutningen, der forsyner fortællingen med drivkraft. Menneskets egen livsfortælling er dog uden ende, den må fortælles af omverdenen efter fortællerens død. Livsfortællingen må spaltes op i mindre fortællinger, der hver for sig skal give mening. v/ Benedicta Pécseli, cand.mag. og forfatter |
|
15:00 – 16:00 |
Fortællinger, fiktioner og myter I foredraget etableres først klare skel mellem fortælling, fiktion, løgn, sandhed, fake news og myter. Vi ser på, hvordan de kan bruges som kommunikative strategier med hver deres mål og midler, og der gives eksempler på, hvordan de er blevet brugt i politik, reklamer, kampagner – og i kunst. Efterfølgende diskuterer vi om og hvornår fortællinger, fiktioner og myter kan lyve eller misrepræsentere. v/ Henrik Zetterberg- Nielsen, ph.d., professor |
|
16:00 – 17.15 |
Mulighed for fordybelse Besøg Peter Kemps stue v/ Benedicta Pécseli, cand.mag. og forfatter |
|
19:30 - 21:00 |
Farvernes kraft og mørkets skygger – Emil Noldes liv og kunst Få et indblik i den tyske ekspressionist Emil Noldes dramatiske liv og farvestærke kunst. Med både religiøse motiver, stormfulde landskaber og blomstrende fantasier malede Nolde sig ind i kunsthistorien – og i kontroverserne. Foredraget stiller skarpt på både Noldes kunstneriske visioner, hans kærlighed til Sønderjylland og hans komplekse politiske holdninger, der stadig vækker debat i dag. v/ Petrine Kjær, højskolelærer |
|
|
Tirsdag 04.08.26 |
|
09:30 – 11:45 |
Amerikanske myter - Hvordan mytologi former USA’s udenrigs- og sikkerhedspolitik I sin indsættelsestale i januar 2025 henviste Donald Trump til tre af de vigtigste myter i USA's forståelse af amerikansk identitet: Den første var myten om USA som udvalgt af Gud med en exceptionel civilisation og den anden var myten om at have en skæbnebestemt mission til at redde den faldne verden. Endelig den tredje var myten om pionererne og bosætterne, der fortæller, at amerikanismen blev skabt i grænselandet, the frontier, i den store ekspansionskrig, USA gennemførte gennem hele 1800-tallet og dermed opfyldte sin Manifest Destiny . USA har aldrig været en nationalstat, som vi kender det fra Europa, og definerer ikke sin nationale identitet med udgangspunkt i ’folket’, men i principper og værdier, der er formet af lige dele reformert kristendom, calvinisme, og republikanistisk politisk tradition fra Cicero til oplysningstiden. Historisk har amerikanismens principper og værdier langt fra levet op til realiseringen af den amerikanske drøm, hvilket de sorte kapitler som slaveri og folkemordet på den amerikanske indianske befolkning bl.a. vidner om. I foredraget præsenteres en teori om den politiske myte, som man kan analysere USA’s historie med. v/ Lars Erslev Andersen, dr.phil. |
|
13:00 – 17:30 |
Udflugt Vi besøger Emil Nolde Museum v/ Ursula Dieterich-Pedersen, Forstander |
|
19:30 – 21:00 |
Sergio Leone, mesteren af spaghettiwestern Italienske Sergio Leone (1929-1989) var en meget visuel instruktør, og han sagde om sine westerns: ’De er faktisk stumfilm, hvor dialogen blot tilfører lidt tyngde til scenerne’. Den berømte Dollar-trilogi, der gjorde Clint Eastwood til stjerne, begynder med En nævefuld dollars (1964), dernæst følger Hævn for dollars (1965), og til sidst kommer Den gode, den onde og den grusomme (1966). Filmene leger lystfyldt med westerngenrens formsprog og skaber et mytisk univers, hvor det brutale er så voldsomt, at det bliver humoristisk. Filmene er på én gang en hyldest til og en dekonstruktion af amerikanske westerns signeret af især Ford og Hawks. Leones stil med skæve perspektiver og bratte skift mellem for eksempel et ansigt og et landskab blev understøttet af den usædvanlige musik komponeret af Ennio Morricone. Leone lavede ikke mange film, men han nåede før sin død at realisere en drøm, nemlig at instruere en amerikansk gangsterfilm Der var engang i Amerika (1984), der ligesom hans westerns hylder et mytologisk og på én gang smukt og grumt Amerika, vi kender fra film. v/ Christian Monggaard, filmredaktør og forfatter |
|
|
Onsdag 05.08.26 |
|
09:30 – 11:45 |
Politikkens myte – ‘When the legend becomes fact, print the legend’ Disse legendariske ord stammer fra filmen The man Who Shot Liberty Valance . De siges i slutningen af filmen af en avisredaktør til filmens hovedperson, senator Ransom Stoddard (James Stewart), og de falder efter, at denne har fortalt redaktøren og hans journalister den sande historie om Hvem der skød Liberty Valance. Det var nemlig ikke, som legenden ellers hævder, Stoddard, altså juristen og dermed loven, der skød den lovløse Liberty Valance og dermed befriede byen. Den sande historie er derimod, at Tom Doniphon (John Wayne), og som befinder sig et sted mellem før-loven og det lovløse, er ham, der skyder og dræber Liberty Valance. Dermed er det også ham, der skaber forudsætningen for lovens udbredelse og for at byens omkringliggende vildnæs kan forvandles til en velordnet have. Når legender bliver til kendsgerninger så print legenden! Politik bygger på myter. At politik bygger på myter, fortrænges som hovedregel fra den offentlige, rationelle politiske samtale. Men selv den vestlige politiske selvforståelse bygger på myte. I foredraget undersøges de myter og fortællinger, som der i dag gøres brug af i vores offentlige politiske samtale. Og der vil blive argumenteret for at kun anerkendelse af den Andens mytiske virkelighed, anerkendes den anden som en værdig politisk deltager. v/ Niels Mattson Johansen, cand.mag. |
|
14:00 - 15:45 |
Studiekreds I mindre grupper åbnes der for den uformelle samtale om emnet Myter og fortællinger samt om højskolen som ramme om mødet mellem mennesker. Studiekredsene ledes af medlemmer af Filosofisk Forums bestyrelsen v/Medlemmer af Filosofisk Forums bestyrelse |
|
16:00 – 17.15 |
Mulighed for fordybelse Med udgangspunkt i Løgumkloster Højskoles Middelalderhave gives en introduktion til havens inspiration, nemlig den lyriske middelalderhave. v/ Lise Heidemann, mag.art. |
|
19:30 – 21:00 |
Myter, historier og eventyrlighed Peder Frederik Jensen er forfatter og bådebygger. Han vil fortælle om sine romaner Rans Vilje og Pigen og Verden, om Lolland, stormfloden 1872 og om den før-moderne sømand Roar og det mytologiske, og skumfødte barn, Hæminglæva, der kan se, hvad de voksne ikke ser, og som forstår sig på at rejse i tid og rum. Peder er som bådebygger stærkt optaget af havets myter, historier og eventyrlighed. De sagn, der knytter sig til menneskets overlevelse og forståelse af naturen og af de håndværk, der i praksis har gjort det muligt at leve og overleve som pelsløse dyr i en kold verden. v/ Peder Frederik Jensen, bådebygger og forfatter |
|
|
Torsdag 06.08.26 |
|
09:30 - 11:45 |
Myten om sikkerhed Det er en klassisk filosofisk-politisk forestilling, at staten er begrundet på sikkerhed – borgerne lover den lydighed, mod at den leverer sikkerhed. Sikkert er det i hvert fald, at der er en meget lang tradition for, at staten bruger sikkerhed til at legitimere sin magt – fra romerske mønter med gudinden Securitas, over Hobbes’ Levithan til Mette Frederiksen, der taler om tryghed. Det romerske begreb og gudindenavn kommer oprindeligt af sine cura – uden sorger, uden bekymringer, men måske også uden omsorg ? – og kunne oprindeligt bruges om den sjælefred, som stoicismen lovede sine elever. Den kejsermagt, der legitimerer sig med Securitas, lover således sjælefred, men ikke gennem åndelige øvelser som stoicismen, men gennem magt. Og måske også gennem myten (drømmen?) om en menneskelig eksistens uden Sorge og afhængighed af andre mennesker. v/ Adam Diderichsen, ph.d. |
|
15:00 - 17:15 |
Orfeus og Eurydike – Skæbner og motiver i Palle Nielsens værk Gennem grafikeren Palle Nielsens (1920-2000) værk vandrer tavse mænd og kvinder som observatører eller tilskuere til vores selvødelæggende natur. Her er ingen helte, kun manden, der frarøves sin elskede. En mor, der frygtsomt forsøger at beskytte sit barn. Og en engel. Alle drives af skjulte kræfter gennem ødelagte byer og katastrofer mod miraklet: medmenneskeligheden. v/ Anja Kjølby, højskolelærer |
|
18:00 |
Festmiddag og afslutningsaften |
|
|
Fredag 07.08.26 |
|
09:30 – 11:45 |
Fortællingens filosofi Hvad er en god fortælling? Hvordan er vi helte og skurke i vores egne fortællinger? Hvordan forklarer myter og historier menneskets oprindelse i tid og rum? Det er nogle af de spørgsmål, som den franske filosof Paul Ricoeur (1913-2005) arbejder med i sin tænkning om mennesket som et sønderslået jeg, der forsøger at forstå sig selv. Dette sker ved at gå fortolkningens omvej over indlevelse i kunsten og kulturens poetiske og historiske fortællinger. Foredraget udvikler en fortællingens filosofi for at forstå menneskets eksistens. Udgangspunktet er en analyse af Ricoeurs fortolknings- og sprogfilosofi, som er baseret på læsninger af historie, digtning, myter og fortællinger. Derudover diskuteres de etiske og politiske aspekter af den narrative filosofi, og der sluttes af med en behandling af forholdet mellem filosofi og religion. v/ Jacob Dahl Rendtorff, dr.phil., professor |
|
12:00 |
Frokost |
|
13:00 – 13:00 |
Fælles afslutning i Ottekanten |
*Ret til ændringer i programmet forbeholdes.
Priser
kr. 5.450 Prisen inkluderer ugens program, fuld forplejning, linned, håndklæder og en seng i et enkeltværelse.
kr. 4.950 Prisen inkluderer ugens program, fuld forplejning, linned, håndklæder og en seng i et dobbeltværelse.
kr. 4.650 Dagselev: Prisen inkluderer ugens program og fuld forplejning.
kr. 250 Afbestillingsforsikring
Tilmelding
Lyder kurset som noget for dig, kan du tilmelde dig gennem vores online formular eller ringe til os på 7474 4040 og høre mere.
Vi glæder os til at se dig.