Nytårskursus 2026/27
Nytår i naturens tegn
Kursusbeskrivelse
Velkommen på Løgumkloster Højskoles nytårskursus, hvor vi byder på inspirerende dage med spændende foredrag, fordybelse, aktive pauser for hovedet, koncerter, sang og fortællinger. Her er samvær, samtale og eftertænksomhed i højsædet. Kurset er for alle, der har lyst til at fejre nytår sammen med andre, og uanset om du kommer alene, med en partner eller med en flok venner, er der rig mulighed for at blive opslugt af højskolelivet og danne nye fællesskaber.
Dagene byder på foredrag, der sætter fokus på naturen. Mød bl.a. forfatter Theis Ørntoft, der i samtale med viceforstander Anna Gjørup Kleinsøe vil fortælle om sit forfatterskab og sit forhold til naturen og klimakrisen ud fra sin roman ”Jordisk”. Få et grundigt indblik i Vadehavets særegne natur, via film om tegner og naturvejleder Marco Brodde fra Fanø, og når John Frederiksen, der kender området bedre end nogen, holder oplæg om verdensarven. Dette er en perfekt optakt til østerstur til Rømø, hvor vi ved lavvande skal plukke den kostelige spise. Endelig kan du glæde dig til at høre Søren Hauges medrivende foredrag om skyernes forunderlige verden. Programmet er krydret med både sang og forskellige koncerter; bl.a. spiller Ea Cornelia Lindbjerg Hansen med sin trio, duoen Askou // Andersen gæster klosterkirken og endelig kommer guitaristen Carsten Pedersen og starter nytårsfejringen. Du vil også møde nogle af højskolens undervisere fx vil Anne Gjørup Kleinsøe genfortælle Blixens fortælling om ”Barbettes gæstebud”, Tue Winther vil tage os med ind i kunstens verden, og der tilbydes forskellige workshops i ugens løb. Sammen vil vi gøre disse nytårsdage til noget ganske særligt.
Kursusleder: Anja Kjølby, højskolelærer
Højskolens Rytme
8.00 Morgenmad
8.45 Morgensamling
12.00 Frokost
14.30 Eftermiddagskaffe
17.30 Mulighed for aftensang i Klosterkirken
18.00 Aftensmad
21.00 Aftenkaffe
Program
|
|
Søndag 27.12.26 |
|
14:00 - 17:00 |
Ankomst og indkvartering |
|
17:00 – 17:45 |
Velkommen på højskolen Introduktion til kursus og ugens program v/Anna Gjørup Kleinsøe, viceforstander |
|
19:30 – 20:30 |
Koncert i Ottekanten Velkomstsaftenen starter med koncert i Ottekanten hvor Ea Cornelia Lindbjerg Hansen har sin trio med. Det er en tradition at det unge talent tager musikalske venner med til Løgumkloster omkring jul og nytår. v/Ea Lindbjerg Trio |
|
|
Mandag 28.12.26 |
|
08:30 – 09:00 |
Morgenmeditationv/Nikolaj Boesen, højskolelærer Her er mulighed for, at de der har lyst, kan starte dagen på en rolig og nærværende måde med en guidet meditation i Ottekanten. Vi skal undersøge hvad der sker når man lukker øjnene sammen og tillader sig selv at "kede sig" et øjeblik med vilje. |
|
10:00 – 11:45 |
Workshop I – Vælg mellem følgende workshops for mandag og tirsdag I Litteratur v/Anna Gjørup Kleinsøe, viceforstander Vi tager på en litteraturhistorisk tour de force, når vi sammen dykker ned i de store klassikere, som vi ville ønske vi havde læst, men som vi måske aldrig fik tiden til. Gennem oplæg om litteraturhistoriske perioder og fælleslæsninger af udsnit fra episke tekster, middelalderens romancer og postmodernismens brogede karaktergalleri, bliver vi på disse to workshops sammen klogere på, hvordan litteraturhistorien har formet de romaner, vi læser i dag, og vi får inspiration til, hvilken klassiker i reolen vi måske skal hjem og genlæse. II Skovvandring v/Nikolaj Boesen, højskolelærer Vi skal i skoven og bruge vores sanser aktivt til at tage en pause fra hverdagens tankemylder. Hvordan lyder skoven? Hvordan dufter skoven? Og hvordan smager skoven? Vi skal undersøge hvordan vi kan bruge skoven og hvad vi kan lære om os selv når vi er i skoven. III Broderi til det nye årv/Tue Winther, højskolelærer Hvilken tanke vil du tage med dig ind i det nye år? I denne workshop arbejder vi med nål og tråd som en langsom måde at fastholde et ord, en sætning, et håb, et spørgsmål eller en påmindelse til os selv. Du bliver introduceret til enkle broderiteknikker, og der kræves ingen erfaring. Et værksted for fordybelse og eftertanke – sting for sting |
|
15:00 – 16:30 |
”Jordisk” – Det private og det planetariske I romanen Jordisk, 2023forenes det nære og det globale. Forfatter Theis Ørntoft viser, hvordan menneskets intime liv er uadskilleligt fra planetens skæbne. Ørntoft stiller skarpt på klimakrise, globalisering og økologi – men også på kærlighed, krop og hverdag, der formes af de store strømme. Samtale mellem Theis Ørntoft, forfatter og Anna Gjørup Kleinsøe, viceforstander |
|
19:30 – 20:30 |
Filmaften: ”Vadehavsmaleren”, 2024 "Hvis du ikke kan høre lærkesangen, så opdager du ikke, den er væk.” Ordene er Marco Broddes i dokumentarfilmen 'Vadehavsmaleren'. Marco er kunstner og naturvejleder, bosat på Fanø, og så har han siden, han var helt ung haft den her "underlige indre trang til at tegne de her fugle," som han ser, når man løber rundt ude ved landets kyster. Dokumentaren følger den passionerede naturformidler i arbejdet med både kunsten og kærligheden til Vadehavet, der af UNESCO er udpeget som verdensarv. Og netop arv er et centralt ord i Marcos arbejde. Hvilke fortællinger er det, vi giver videre? Hvilken verden er det, vores børn skal arve? Hvilken samtale er det, vi skal have? |
|
|
Tirsdag 29.12.26 |
|
08:30 – 09:00 |
Morgenmeditationv/Nikolaj Boesen, højskolelærer |
|
10:00 – 11:45 |
Workshop I – fortsat I Litteratur v/Anna Gjørup Kleinsøe, viceforstander II Skovvandring v/Nikolaj Boesen, højskolelærer III Broderi til det nye årv/Tue Winther, højskolelærer |
|
14:00 – 15:00 |
Koncert i Klosterkirken – Duo Askou//Andersen I samarbejde med Løgumkloster Refugium byder vi på en musikalsk oplevelse i klosterkirken. Duoen Askou//Anderse, der begge solistklasseuddannede klassiske musikere med et alsidigt virke i dansk musikliv, byder på koncertprogrammet: Farvernes landskab – toner til Jens Rosendals digte med v/Hanne Askou, violinist og Frode Andersen, accordeonist |
|
19:30 – 21:00 |
Verdensarv Vadehavet Det dansk-tysk-hollandske Vadehav er med dets kuperede klitøer og flade marskland fuglenes natur og fristed og frisernes landskab og handelsplads. Og i knap 50 år har de tre landes regeringer i fællesskab søgt at beskytte den enestående natur. Anerkendelsen blev kronet i 2014, da hele Vadehavet blev udpeget til verdensarv af UNESCO. Men vil vores overflodssamfund og evige trang til nye oplevelser underminere den mangeårige beskyttelse? Svarer vores forestillinger om et internationalt instrument til beskyttelse af vores natur- og kulturarv til virkeligheden? Eller er det ikke snarere blevet en udpegning, der skal trække flere turister til? Dette og meget andet sættes til diskussion igennem formiddagens foredrag. v/John Frederiksen, tidl. dansk koordinator i det internationale Vadehavssamarbejde, foredragsholder og redaktør/forfatter af ”Vadehavet – Grænseløs natur og kulturarv” (Gyldendal, 2022) og "Natur- og Kulturguide Vadehavet og Helgoland" (Gads Forlag, 2026). |
|
|
Onsdag 30.12.26 |
|
08:30 – 09:00 |
Morgenmeditationv/Nikolaj Boesen, højskolelærer |
|
09:15 – 10:45 |
Fremtidsbiblioteket Ved nytår ser vi både tilbage og frem. Vi gør status over det, der har været, og forestiller os det, der endnu ikke er sket. I dette foredrag tager vi udgangspunkt i kunstværket The Future Libraryaf Katie Paterson, som på en ganske særlig måde arbejder med tid, håb, forventninger og forestillinger om fremtiden. Værket rejser spørgsmål om, hvad vi vælger at bevare, hvad vi sender videre, og hvordan vi kan skabe forbindelser på tværs af generationer. Hvordan kan kunst få os til at tænke anderledes om vores plads i tiden? – mellem fortidens arv og fremtidens muligheder. Det bliver en formiddag om et ambitiøst kunstværk og en reflektion over de aftryk, vi allesammen efterlader os i verden. v/Tue Winther, højskolelærer |
|
11:00 |
Tidlig frokost |
|
12:00 – 16:00 |
Ekskursion: Østerstur ved Rømø(max. 2 km) Østers er en nytårsspise – og intet er bedre end at plukke dem selv. Vi sætter derfor kursen mod Vadehavsøen Rømø, hvor der på østsiden af øen findes store koncentrationer af østersbanker, som blotlægges ved lavvande (max. lavvande ca. kl. 13.08). Vi skal kun få hundrede meter ud på vaden for at findes østers i massevis. Vi plukker, så der er smagsprøver nok til alle, der har lyst. Husk varmt vind- og vandtæt tøj, tætsiddende gummistøvler (gerne langskaftede), ekstra sokker og neopren-havehandsker, så du kan plukke østers uden at skære dig eller fryse om fingrene. Turen ledes af Mathias Gjørup Kleinsøe, højskolelærer |
|
17:30 |
Østersbar Der er mulighed for socialt samvær og afslappet hygge når vi sætter vores østersbar op, serverer vores friskplukke fangst sammen med en Gin & Tonic, et glas vin eller en alkoholfri drink. |
|
Friaften |
|
|
|
|
|
|
Torsdag 31.12.26 |
|
08:30-09:00 |
Morgenyogav/Lærke Eller, højskolelærer Til morgenyoga starter vi dagen med at gøre noget godt for krop og sjæl. Vi laver blide stræk og rolige øvelser, som hjælper kroppen med at vågne og komme godt i gang. Yogaen giver ro, velvære og ny energi til dagen. Alle kan være med, og øvelserne kan laves enten på stol eller på yogamåtte. |
|
10:00 – 11:45 |
Barbettes Gæstebud Viceforstander Anna Kleinsøe genfortæller Karen Blixens elskede fortælling om de to søstre fra Berlevåg i Norge, der i denne skæbnefortælling ved et tilfælde får den franske mesterkok Babette i deres køkken. Foredraget handler om, hvordan skæbner krydses, hvordan livet uundgåeligt byder på definerende valg og fravalg, det handler om det smukke i kunsten, og om hvordan vi af Babettes måltid ved hver gennemlæsning kan lære noget nyt om at være mennesker i verden sammen. v/Anna Gjørup Kleinsøe, viceforstander |
|
14:00 - 15:00 |
Klassisk guitarkoncert i Ottekanten Velkommen til en unik koncert med oplevelse af den klassiske guitars nuancerede klangrigdom, spillet af guitaristen Carsten Pedersen med teknisk perfektion, stilsikkerhed og musikalsk udtryk, der går lige i hjertet. Den aarhusianske guitarist har optrådt talrige gange på Løgumkloster Højskole og han vil denne gang spille egne transskriptioner af storslået barokmusik af Scarlatti og Bach, smægtende spanske favoritter af Sor, Albeniz, Tarrega og M. Lopez-Quiroga, spændstige rytmer og smukke melodier i kompositioner af sydamerikanske Barrios-Mangoré og Lauro og sidst men ikke mindst stemningsfuld musik af Bent Fabricius-Bjerre. Carsten er uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium samt hos bl.a. Costas Cotsiolis, David Russell, Manuel Barrueco, Roland Dyens og Carlo Marchio. Han har spillet i ind- og udland samt udgivet 3 CD'er, som alle har fået fantastiske anmeldelser. v/Carsten Pedersen, guitarist |
|
16:00 – 16:45 |
Pynt op til fest– frivilligt for alle, der har lyst |
|
18:00 – 18:30 |
Kongens nytårstale Vi samles i Ottekanten for sammen at se Kong Frederik X’s nytårstale. Til slut løfter vi et perlende glas og skåler. |
|
19:00 – 21:00 |
Nytårsaftensmiddag med fællessang og festlige indslag ved kursister v/Anna Gjørup Kleinsøe, viceforstander og Tue Winther, højskolelærer |
|
|
Mens vi venter… Efter nytårsmiddagen mødes vi i Ottekanten, hvor Tue Winther vil instruere os i at danse Lancier, og så serverer vi kaffe i dagligstue og spisesal så der er tid til at slappe af i mindre grupper, samtale eller feste. Når vi nærmer os midnat mødes vi i Ottekanten for at se transmission fra Rådhusklokkerne og sammen hilse det nye år velkommen. |
|
|
Fredag 01.01.27 |
|
09:15 – 10:15 |
Morgensamling Vi sætter hinanden stævne til en forlænget morgensamling på årets første dag. v/Lærke Eller, højskolelærer |
|
10:30 |
Muligheder: Denne formiddag er der mulighed for at gå til gudstjeneste i Klosterkirken eller gå en rask tur i højskolens nærmeste omgivelser. Du kan også bare falde i snak over en kop kaffe eller fordybe dig i morgen og det nye års muligheder. |
|
14:00 - 16:15 |
Vælg mellem følgende denne eftermiddag
I Korv/Lærke Eller, højskolelærer Til kor skal vi først og fremmest have det sjovt og mærke glæden ved at synge sammen i fællesskab. Vi synger både sange vi kender og lære nogle nye sange at kende. Alle kan være med, og alle stemmer er velkomne. II Samtalesalon: Jorden Kalder v/Mathias Gjørup Kleinsøe, højskolelærer I 2020 udgav Grundtvigsk Forum et sæt samtalekort under overskriften: Kloden kalder. Med udgangspunkt i de 32 forskellige spørgsmål, diskuterer og samtaler vi om de store, de nære, de svære og de kantede spørgsmål i forhold til de faktuelle klimaforandringer, vi står overfor. |
|
18:00 |
Statsministerens Nytårstale |
|
18:30 |
Afslutningsmiddag |
|
20:00 – 21:00 |
Sangaften Ugen igennem har vi haft en kurv stående, hvor I har kunnet komme med ønsker til sange. Ud fra disse ønsker har vi sammenflettet en aften med sang fra højskolesangbogen. v/Lærke Eller, højskolelærer |
|
|
Lørdag 02.01.27 |
|
08:30 – 09:00 |
Morgenyogav/Lærke Eller, højskolelærer |
|
10:00 – 11:45 |
Skyernes vilde verden Himlens enorme mangfoldighed af skyer og lysfænomener er overvældende og fyldt med både overraskelser og hemmeligheder, som betager mange mennesker, også selvom mange kun kigger kort op på himlen i få sekunder ad gangen, og går glip af fascinerende syn. Himlen påvirker vores sind og psyke gennem former og farver og stemninger. og har været en kilde til stor inspiration for malere og forfattere gennem tiden. Den gigantiske verden over vores hoveder er helt enkelt en vild og magisk verden. Du behøver ikke at være meteorolog eller ekspert i skyer for at lære skyernes sprog at kende. Det er faktisk muligt på få timer at lære deres basale sprog at kende, så du kan genkende dem på himlen og få noget helt nyt ud af at kigge op hver eneste dag. Jeg vil dele særligt udvalgte billedeksempler på betagende skyer, og du vil i løbet af foredraget lære skyernes ABC på en helt enkel måde, samtidig med at du vil se både sjældne og overrumplende eksempler på skyer og lysfænomener. Vel mødt til nogle timer med hovedet i skyerne! v/Søren Hauge, forfatter, terapeut, magister i idéhistorie og filosofi |
|
12:00 |
Frokost |
|
13:00 – 13:00 |
Fælles afslutning i Ottekanten |
*Ret til ændringer i programmet forbeholdes.
Om underviserne
Anna Simonia Gjørup Kleinsøe
Jeg er uddannet cand.mag. i Litteraturhistorie fra Aarhus Universitet. Selvom litteraturen ligger mit hjerte nært, er min helt store passion indenfor madkultur, hvor jeg har en længere baggrund fra restaurationsbranchen.
Jeg har specialiseret mig i mad i litteraturhistorien og i kogebøger.
Priser
kr. 6.500 Prisen inkluderer ugens program, fuld forplejning, linned, håndklæder og en seng i et enkeltværelse
kr. 6.000 Prisen inkluderer ugens program, fuld forplejning, linned, håndklæder og en seng i et dobbeltværelse
kr. 5.450 Dagselev: Prisen inkluderer ugens program og fuld forplejning.
kr. 250 Afbestillingsforsikring
OBS: Vi har desværre ingen værelser med eget bad, men stort set alle værelser har en håndvask.
Tilmelding
Lyder kurset som noget for dig, kan du tilmelde dig gennem vores online formular eller ringe til os på 7474 4040 og høre mere.
Vi glæder os til at se dig.