Jul i Løgumkloster 2027
Kursusbeskrivelse
Velkommen på Løgumkloster Højskoles julekursus, hvor vi byder på inspirerende juledage med spændende foredrag, fordybelse, aktive pauser for hovedet, koncerter, sang og fortællinger. Her er samvær, samtale og eftertænksomhed i højsædet. Kurset er for alle, der har lyst til at holde en dejlig jul sammen med andre, og uanset om du kommer alene, med en partner eller med en flok venner, er der rig mulighed for at blive opslugt af højskolelivet og danne nye fællesskaber.
Kursusleder: Ursula Dieterich-Pedersen, forstander
Højskolens Rytme
8.00 Morgenmad
9.15 Morgensamling
12.00 Frokost
17.30 Mulighed for aftensang i Klosterkirken (tirs-ons)
18.00 Aftensmad
Program
Programmet er endnu under udarbejdelse.
Tilmelder du dig allerede nu, vil du modtage en mail med programmet, så snart det er færdigt.
Kursusleder
Ursula Dieterich-Pedersen
Kandidat i pædagogisk antropologi. Voksenunderviser. Sygeplejerske. Sanger. Merkonom. Mor. Datter. Søster. Ven.
Jeg brænder for personlig udvikling og bæredygtige fællesskaber. Har siden ungdommen været social iværksætter for bedre levevilkår. Jeg tror på, at vi visner, når vi ikke kan give vores eget liv mening.
Jeg underviser i projektledelse, eventmanagement, fundraising, antropologi, craft psykologi og meditation. Og er virkelig god til at sætte plaster på.
Priser
kr. 7.000 Prisen inkluderer ugens program, fuld forplejning, linned, håndklæder og en seng i et enkeltværelse
kr. 6.500 Prisen inkluderer ugens program, fuld forplejning, linned, håndklæder og en seng i et dobbeltværelse
kr. 5.450 Dagselev: Prisen inkluderer ugens program og fuld forplejning.
kr. 250 Afbestillingsforsikring
OBS: Vi har desværre ingen værelser med eget bad, men stort set alle værelser har en håndvask.
Tilmelding
Lyder kurset som noget for dig, kan du tilmelde dig gennem vores online formular eller ringe til os på 7474 4040 og høre mere.
Vi glæder os til at se dig.
Det siger vores kursister om julekurset
“Hele opholdet var fyldt med rigtigt dejlige oplevelser! Tusind tak!”
– Kursist på julekurset 2025
“Det var dejligt at være tilbage på højskolen med den smukke natur og den storslåede kirke lige i nærheden. Alle foredragene var spændende. Hyggelig juleaften. Nød dansen om juletræet med dens rod i rækkerne og Ursulas stoiske ro.”
– Kursist på julekurset 2025
“Godt program og godt samvær med de andre kursister. Dejlig forstander med smittende humør, personlig og følelsesmæssig engageret. Gode foredragsholdere. Generelt spændende vegetarmad. Skøn juleaften med lækker mad, juletræet og gudstjenester.”
– Kursist på julekurset 2025
“Indholdet, fagligt i top, alle leverede varen 100%. Maden suveræn, dygtige kokke. Kursisterne var kontaktbare, jeg fik god kontakt med flere. Juleaften gik som smurt, struktureret fint.”
– Kursist på julekurset 2025