Værkstedskursus II
Vælg mellem Akvarel / Garn / Kalligrafi / Skrivekunst
Ingen skaber alene, derfor åbner vi dørene for et værkstedskursus, hvor kunstneriske og håndværksmæssige grundelementer sættes i fokus. Du vælger ét værksted for hele ugen, hvor du får mulighed for at udvikle dit eget udtryk under kyndig vejledning fra dygtige undervisere, der vil give dig små og store udfordringer.
Proces, teknik, håndværk og kreativitet vil være en integreret del af undervisningen og her vil være tid til fordybelse og samtale på værkstedet, som er åbent døgnet rundt. Der vil desuden være perspektiverende foredrag og oplæg på værkstedet, samvær med andre kunstinteresserede og masser af inspiration for både begyndere og øvede.
Kursusleder: Anna Gjørup Kleinsøe, viceforstander
Parallelt med dette kursus udbydes kurset: Vandrekursus II: Det sønderjyske løv
Højskolens Rytme
8.00 Morgenmad
8.45 Morgensamling
12.00 Frokost
17.30 Mulighed for aftensang i Klosterkirken
18.00 Aftensmad
Oversigt over værkstederne
Du vælger ét værksted for hele ugen. Herunder kan du se en kort introduktion af værkstederne. For den fulde beskrivelse skal du downloade programmet.
I Akvarel (10-12 deltagere) v/Anja Kjølby, højskolelærer
Selv det enkleste billede kan byde på udfordringer, når vi fordyber os i dets grundelementer. Forestil dig en horisontlinje, det er alt. Så enkelt et element efterlader to flader: Et ovenfor linjen og et nedenfor. Et enkelt landskab eller blot tomrum, der kan fyldes med et dryp fantasi, farvelag på farvelag, penselstrøg, repetitive mønstre, spor og ridser på papiret. Med akvarellens gennemskinnelighed og penslens strøg vil vi udforske det helt enkle motiv. Du vil lære at lave smukke laveringer – en grundteknik i akvarel – samt at arbejde lag på lag, der skaber optiske farveblandinger. Din farvesans og fornemmelse for akvarellens særlige karakter styrkes, når du har mulighed for at fordybe dig i et så enkelt tema. Du har mulighed for at arbejde i forskellige størrelsesforhold, arbejde med foldebøger af forskellig slags, ændre din farvepalette, lære at elske uheld, få tips til ”katastrofehåndtering”, når en alt for våd plamage tørrer ind som en ”grim” plet. Du vil desuden få et hav af små øvelser og inspiration til hvordan du kan udforske akvarelteknikken – så forvent en eksperimenterende tilgang til akvarelmaleriet frem for en meget teknisk. Det handler om fornemmelse for forholdet mellem vand og farve, tørretid og glæden ved at male.
II Garn – Spind, farv og strik (10 deltagere) v/Ruth Duggan, højskolelærer
Drømmer du om at følge uldens rejse fra rå fiber til færdigt produkt? På dette sommerkursus inviterer vi dig med hele vejen. Vi begynder med ulden, som vi modtager direkte fra fåret. Du lærer at vurdere fibrenes kvalitet, får indsigt i materialets egenskaber og lærer at vaske ulden. Herefter karter og spinder vi – først med håndten og siden på spinderok – og du får mulighed for at skabe din egen unikke kunsttråd. Når tråden er klar, dykker vi ned i plantefarvningens forunderlige verden, hvor vi farver ulden med naturens egne materialer. Har du lyst til at gå et skridt videre, kan du prøve kræfter med dogmestrik – strik direkte med den rå uld – en teknik, der skaber et rustikt og helt særligt udtryk. Du vælger selv, hvor din nysgerrighed fører dig hen, og hvad du ønsker at fordybe dig i. Uanset om det er spinding, plantefarvning eller strik, har vi alle værktøjerne klar, så du kan eksperimentere og prøve det hele af i hyggelige og inspirerende rammer. Der vil være tid til fordybelse ud over undervisningen, hvis du ikke er optaget af socialt samvær eller udforskning af den lokale natur. Kun fantasien sætter grænser i denne workshop, og underviser og tekstildesigner Ruth Duggan vil dele ud af sin store erfaring og passion for fibre, farver og form. Uanset om du er nybegynder eller har arbejdet med tekstiler i mange år, bliver du guidet og inspireret med gode råd, teknikker og kreative ideer.
III Kalligrafi (18-20 deltagere) v/Allan Daastrup, kalligraf og Oriol Miro, kalligraf
A REAL BOOK – En personlig kalligrafisk bog
I en tid hvor bøger tilintetgøres er denne workshop en kærlighedserklæring til bogen! Som et taktilt, håndlavet objekt —hvor enkle elementer som pen, blæk, skrift og ideer — bringes sammen i skabelsen af noget unikt, personligt og ja, ægte og håndgribeligt. Vi kalder alfabetets former BOGstaver. Og det kan siges at bogen er det naturlige medie for ordet. Igennem århundreder har bogen været kalligrafernes legeplads. Et sted hvor skriftformerne trives, vokser og skinner. Du vil skabe din egen håndskrevne, kalligrafiske, eksperimenterende, fabulerende og finurlige håndholdte bog. Grundlaget er en indøvning og trin-for-trin demonstration af tre grundalfabeter: Den Karolingiske Minuskel (Humanist Hand), Italiensk kursiv og et enkelt Majuskel alfabet. Du vælger selv hvilket alfabet, du vil arbejde med. Desuden introduceres og demonstreres to klassiske indbindingsmetoder: enkelt håndsyet sektion og en harmonika-foldebog. Du vil blive præsenteret for forskellige materialer, samt lay-out metoder og forslag til formater, store såvel som små. På kurset A REAL BOOK — i skabelsen af jeres egen kalligrafiske bog — byder vi frihed og eksperimenter velkomne, men tilbyder samtidig et grundlag og udgangspunkt for folk på alle niveauer, med mod på et mere traditionelt projekt.
IV Skrivekunst (10-12 deltagere) v/Mie Laugesen, forfatter og tidl. højskolelærer
Gennem simple skriveøvelser udforsker vi vores måde at fortælle vores historie på. Vi læser korte tekststykker fra forskellige forfattere for at lade os inspirere, bruger både lyn- og langsom skrivning, vores sanser og konkrete steder for at vække historier til live. Da jeg har mange redskaber i min skrivekasse, er det også muligt, at programmet kan forme sig efter holdets ønsker. Der vil både være styrede skriveøvelser og tid til at fordybe sig individuelt. Du behøver ikke at have erfaring med at skrive, du skal blot have mod på at kaste dig ud i forskellige øvelser og se, hvad de giver dig – det sker, at du finder en fortælling, du slet ikke vidste, at du havde i dig! For dem, der har lyst til at dele, så er noget af det fineste ved skrivekunst muligheden for at høre hinandens tekster – vi lærer rigtig meget af at blive inviteret ind i hinandens tekstuniverser. Det bliver en uge både med tid til fællesskab og fordybelse, konstruktiv kritik og opbakning og ikke mindst god stemning!
Program
|
|
Søndag 04.07.27 |
|
14:00 - 17:00 |
Ankomst og indkvartering |
|
17:00 – 17:45 |
Velkommen til Løgumkloster Højskole Præsentation af højskolen og introduktion til ugen v/Anna Gjørup Kleinsøe, viceforstander |
|
19:30 - 21:00 |
Værkstedsundervisning: Introduktion I Akvarel v/Anja Kjølby IIGarnv/Ruth Duggan III Kalligrafi v/Allan Daastrup og Oriol Miro IV Skrivekunst v/Mie Laugesen |
|
|
Mandag 05.07.27 |
|
08:45 – 09:45 |
Udvidet morgensamling Efter naturen – Om billedkunstner Maja Lisa Engelhardt v/Anja Kjølby, højskolelærer |
|
10:00 – 11:45 |
Værkstedsundervisning |
|
14:00 – 16:15 |
Værkstedsundervisning – fortsat |
|
16:15 – 17:15 |
Mulighed for fordybelse på værkstedet Denne time er et mulighedsrum for fordybelse i og refleksion over eget arbejde, Du kan være på værkstedet for at arbejde eller blot for at se og mærke efter. Du kan trække dig tilbage, finde en plads til fordybelse i samtale eller gå en tur. |
|
19:30 – 21:00 |
En ærbødighed for naturen Aftenens oplæg handler om potentielle ideologiske og politiske faldgruber og farer forbundet ved nutidig klimafilosofi og -retorik. Få et overblik over forskellige historiske go nutidige definitioner af natur, og hvordan disse hver især kan være problematiske. Med udgangspunkt i to nutidige kunstværker – Werner Herzogs ”Burden of Dreams" og Hildegard Westerkamps ”Kits Beach Soundwalk" – ser vi på forskellige udlægninger af menneskets forhold til naturen, der skitseres nogle af de væsentligste konsekvenser og potentielle fremtidige udfordringer forbundet med globale klimaforandringer og argumenteres for hvorfor vi på trods af dette, behandler naturen som vi gør. v/Jacob Ridderberg, højskolelærer |
|
|
Tirsdag 06.07.27 |
|
09:30 – 11:45 |
Værkstedsundervisning |
|
14:00 – 16:15 |
Værkstedsundervisning – fortsat |
|
16:15 – 17:00 |
Mulighed for fordybelse |
|
19:30 – 21:00 |
Værkstedsbesøg Denne aften vil vi på skift besøge de 6 værksteder for at lade os inspirere af hinanden samt få et indblik i forskellige skabende processer. Hvert hold bestemmer selv hvad de vil præsentere og hvordan. Det handler ikke om at fremvise færdige resultater men om at give et indblik i værkstedsarbejdet samt de tanker, erfaringer og erkendelser, der dukker op, når man arbejder kreativt. Bagefter mødes vi i spisesalen over en kop kaffe, et glas vin og lidt ost. |
|
|
Onsdag 07.07.27 |
|
08:45 – 09:45 |
U dvidet morgensamling Tekstil identitet v/Ruth Duggan, højskolelærer |
|
10:00 – 11:45 |
Værkstedsundervisning |
|
14:00 – 16:15 |
Værkstedsundervisning – fortsat |
|
16:15 – 17:15 |
Mulighed for fordybelse |
|
Aften |
Mulighed for fordybelse på værkstedet |
|
|
Torsdag 08.07.27 |
|
09:30 - 11:45 |
Værkstedsundervisning |
|
14:00 - 16:15 |
Værkstedsundervisning – fortsat |
|
16:15 – 17:15 |
Mulighed for fordybelse eller besøg på Kunsthal Holmen på egen hånd Denne eftermiddag er det muligt at besøge vores lokale Kunsthal Holmen. Den gamle slesvigske gård er et spændende udstillingssted for moderne kunst og denne sommer vises værker af billedkunstner Maja Lisa Engelhardt. Gratis entré for højskolens kursister |
|
18:00 |
Middag og efterfølgende afslutningsaften |
|
|
Fredag 09.07.27 |
|
09:30 – 11:00 |
Værkstedsundervisning |
|
11:00 – 12:00 |
Vi forbereder en mini-udstilling, gør klar til fernisering og rydder op. |
|
12:45 – 13:45 |
Fernisering og fælles afslutning
v/Anna Gjørup Kleinsøe, viceforstander og alle underviserne |
|
Herefter en kop kaffe og afrejse |
*Ret til ændringer i programmet forbeholdes.
Om underviserne
Anja Kjølby
Jeg ser højskolen som et laboratorium, hvor man kan eksperimentere, undersøge og fordybe sig. Det skabende og proces-orienterede er en rød tråd igennem alt hvad jeg laver, og er min foretrukne indgangsvinkel til værkstedsarbejde og kunstneriske projekter. Jeg er optaget af at formidle og skabe sammenhænge, selv om der nogen gange er flere ubesvarede spørgsmål og ingen afklaring. Jeg elsker kunst, kreative udfoldelser, er optaget af det smukke og æstetiske, særligt alle de visuelle, taktile, form- og følelsesmæssig indtryk man får i naturen.
Uddannet lærer fra Den Frie Lærerskole, Ollerup, med speciale i billedkunst. Tidligere natur- og kulturformidler. Foredragsholder, billedkunstner og passioneret have-ejer.
Ruth Duggan
I am a textile designer working with dyeing, weaving, knit, print and embroidery. I have a love for colour, nature and tactility which has brought me through many years working and training within textile and surface design.
I am hugely inspired by tactility found in nature and use this a lot to make many different forms of art, visual design and sculptural-like surfaces. I enjoy exploring many different fabrics, materials, papers, threads and yarns.
I think working with your hands is incredibly satisfying and brings enormous joy. Textiles are all around us and can be anything and everything.
Since I was born and raised in England, my Danish can sometimes fail me. Should that happen, I would love your help.
Allan Daastrup, kalligraf
Som 15-årig blev jeg forelsket i bogstaver og arbejdet med kuglepen, blæk og papir. Fascinationen ved at se bogstavformer og ord flyde fra pennen, mens jeg skriver, er stadig den samme simple glæde ved at give sproget form. Mit arbejde er opdelt i tre områder: kalligrafi, bogstaver og typedesign. Grundlæggende er de forskellige discipliner, men på en naturlig måde synes de at overlappe og flyde sammen i alt mit arbejde.
Oriol Miro, kalligraf
Jeg er fra Barcelona og har været kalligraf siden 1994. Jeg elsker bogstaver og bøger, blæk, papir, stof og pergament, pensler og alle slags kuglepenne. Jeg studerer og arbejder med bogstaver og tekster. Forståelse af det latinske alfabet, gengivelse af dets historiske former ved traditionelle metoder og udforskning af nye værktøjer og former. Det er min passion. Det er mit arbejde. Rene streger og bogstaver.
Mie Laugesen, f
orfatter og cand. mag.
Jeg har en kandidat i Nordisk Sprog og Litteratur og har en stor interesse for, hvordan narrativer påvirker vores måde at se os selv og omverden på. Jeg beskæftiget mig med diskursanalyse i dansk, som er med til at forklare de forskellige meningspositioner i samfundet.
Udover at være tidligere skrivelærer på Løgumkloster Højskole, så har jeg også undervist for Sex og Samfund, på FOF i København og pt er jeg gymnasielærer. Jeg har desuden gået på studeret på forfatterstudiet i Bø, Norge.
Priser
kr. 6.200 Prisen inkluderer ugens program, fuld forplejning, linned, håndklæder og en seng i et enkeltværelse
kr. 5.200 Prisen inkluderer ugens program, fuld forplejning, linned, håndklæder og en seng i et dobbeltværelse
kr. 4.650 Dagselev: Prisen inkluderer ugens program og fuld forplejning.
kr. 250 Afbestillingsforsikring
Tilmelding
Lyder kurset som noget for dig, kan du tilmelde dig gennem vores online formular eller ringe til os på 7474 4040 og høre mere.
Vi glæder os til at se dig.