Tilbage til Alle begivenheder

Byg op! Byg og hyg


  • Løgumkloster Højskole Brorsonsvej 2 Løgumkloster, 6240 Denmark (kort)

Byg op! Byg og hyg

Sæt dit præg på Løgumkloster Højskole og få en uge fyldt med fællesskab, grin og højskolestemning ❤️

Findes der noget bedre end at sidde med sine bedste venner en varm sommeraften, drikke en kold øl og beundre sine resultater efter en lang arbejdsdag? Det tror vi ikke!

Vi inviterer dig til en særlig uge i sommerferien 2026, hvor vi sammen får Løgumkloster Højskole til at stråle – og undervejs fylder dagene med musik, højskolestemning og masser af hygge.

Dette er ikke et højskolekursus, men en smagsprøve på, hvad højskole kan være. Du kan være med uanset, om du er tidligere elev, højskole-nysgerrig eller bare har lyst til en uge med god energi og nyt fællesskab.

Sammen skal vi lave vi lækker mad, knokle og få sved på panden, så Løgumkloster Højskole kan stå knivskarpt de næste mange år. Vi finder helt sikkert en opgave, der passer til dig – om det så er at male vinduer, oliere havemøbler, rense tagrender eller renovere fårestalden.

Mens vi sammen giver skolen et løft, får du alt det bedste ved højskolelivet:

  • Hjemlig atmosfære, god mad og kaffe i lange baner

  • Tid til at hænge ud om aftenen, spille spil og jamme i en solplet i haven

  • Nye venskaber og følelsen af at være en del af noget større

Og så koster det ikke en krone!

Kom og vær med til at sætte dit fingeraftryk på højskolen og mærk, hvordan en uge med fælles indsats kan give energi og gode minder.


Tilmelding

Forrige
Forrige
25. november

Foredrag og fællesspisning i Klima-køkkenet: Guld i gemmerne – fokus på syltning