Skak

I faget “Skak” kigger vi på skak-teori og undersøger hvordan man bliver en bedre skak spiller - og så spiller vi selvfølgelig en masse skak. Vi kigger også tilbage i historien og undersøger de gamle mestre, og dykker ned i hvilken spillestil, der gjorde dem berømte.

image-asset+%2817%29.jpg

Hvad går faget ud på

Skak har gennemgået en renæssance i de seneste år. Ikke mindst gennem Netflix serien The Queens Gambit, skaklegenden og darlingen Magnus Carlson og skoleskak, der er kommet på skemaet mange steder.

Det er der en god grund til. Skak er et fascinerende, oldgammelt spil, hvor intet er tilfældigt. Du kender brikkerne, du kender din modstander, og du ved hvilke muligheder, din modstander har. Alt er synligt, intet er hemmeligt. Så hvad gør din modstander? og hvad skal du selv gøre?

I dette fag nørder vi skakkens uendelige muligheder og ser på hvilke åbninger, der passer til dit spil, og på hvordan du afslutter et godt parti. Vi kigger også på psykologien bag spillet, og hvordan du kan lære din modstander bedre at kende blot ved at se hende eller ham rykke på 16 træbrikker.

Vi tager også et kig på de store mestre og gennemgår de udødelige slag, der har ændret skakverdenen for evigt.

Hvad tager du med dig

Når valgfaget er slut, er du blevet en dygtigere skakspiller, og du er blevet bedre til at tænke abstrakt. Du kan gennemskue dine modstandere, uanset om det er på skakbrættet eller i virkeligheden, og du har forståelse for, hvad både dit og deres næste træk vil være.

 
Forrige
Forrige

Podcast

Næste
Næste

Skulptur