Værkstedskursus II
Kalligrafi
Ingen skaber alene, derfor åbner vi dørene for et værkstedskursus, hvor kunstneriske og håndværksmæssige grundelementer sættes i fokus. Du vælger ét værksted for hele ugen, hvor du får mulighed for at udvikle dit eget udtryk under kyndig vejledning fra dygtige undervisere, der vil give dig små og store udfordringer.
Proces, teknik, håndværk og kreativitet vil være en integreret del af undervisningen og her vil være tid til fordybelse og samtale på værkstedet, som er åbent døgnet rundt. Der vil desuden være perspektiverende foredrag og oplæg på værkstedet, samvær med andre kunstinteresserede og masser af inspiration for både begyndere og øvede.
Kurset bindes sammen af fælles morgensamlinger, foredrag om kunstens natursyn samt ekskursioner i omegnenes natur.
Kursusledere: Ruth Duggan og Anja Kjølby, højskolelærere
På denne side kan du læse om værkstedet Kalligrafi
Ønsker at du at se en samlet oversigt over alle ugens værksteder, kan du finde det her.
Højskolens Rytme
8.00 Morgenmad
8.45 Morgensamling
12.00 Frokost
14.30 Eftermiddagskaffe
17.30 Mulighed for aftensang i Klosterkirken
18.00 Aftensmad
21.00 Aftenkaffe
Kalligrafi
Herunder kan du se en kort introduktion af værkstedet. For den fulde beskrivelse af alle værkstederne skal du downloade programmet.
Kalligrafi (max 18 deltagere) v/Allan Daastrup, kalligraf og Oriol Miro, kalligraf
VIVID VERSALS! VILDE VERSALER! Lettering før det blev moderne
“Lettering” er ikke et nyt koncept, men har eksisteret lige så længe som vores alfabet. Gennem århundreder, fra Syd- til Nordeuropa, fra tidlig middelalder til nutiden, har vilde versaler levet deres liv mellem sirligt dekorerede initialer og brødtekst. Manuskripternes svar på display-typografi. Opfindsomme, legende, levende muterbare bogstavsformer, skabt til den store overskrift — de vigtige indledende ord. Et sted mellem bogstavstegning og kalligrafi er det håndværket der danner grundlaget for det nu meget brugte ord “lettering”. Gennem skridtvise praktiske demonstrationer introducerer vi 3 grundalfabeter / grundteknikker suppleret med en række øvelser og forslag til mulige projekter. Vores kursus er tænkt som invitation til leg med versalformer, pen, blæk og papir samt lysten til at gøre det gamle nyt, vedkommende og aktuelt.
Program
|
Søndag 05.07.26 |
14:00 - 17:00 |
Ankomst og indkvartering |
17:00 – 17:45 |
Velkommen til Løgumkloster Højskole Præsentation af højskolen og introduktion til ugen v/Ruth Duggan og Anja Kjølby, højskolelærere |
19:30 - 21:00 |
Værkstedsundervisning: Introduktion I Akvarel v/Anja Kjølby II Grafik v/Petrine Kjær III Kalligrafi v/Allan Daastrup og Oriol Miro IV Maleri v/Clara Busch V Skrivekunstv/Mie Laugesen |
|
Mandag 06.07.26 |
08:45 – 09:45 |
Skrivningens sidegevinster v/Petrine Kjær, højskolelærer |
10:00 – 11:45 |
Værkstedsundervisning |
14:00 – 16:15 |
Værkstedsundervisning – fortsat |
16:15 – 17:15 |
Mulighed for fordybelse på værkstedet Denne time er et mulighedsrum for fordybelse i og refleksion over eget arbejde, Du kan være på værkstedet for at arbejde eller blot for at se og mærke efter. Du kan trække dig tilbage, finde en plads til fordybelse i samtale eller gå en tur. |
19:30 – 21:00 |
Farvernes verden og tekstil-identitet Farver spiller en afgørende rolle i vores liv. Farve er desuden et væsentligt element i tekstildesign. Den tyske maler Joseph Albers' skrift ”Interaction of Colour” (1963), der er et hovedværk inden for undervisning, fremkaldte et nyt perspektiv og forståelse for Ruth Duggan, da hun tog sin master i København. I dette foredrag vil hun præsentere flere projekter, hvor hun har arbejdet med farve og med forskellige tilgange for at forsøge at forstå og dissekere, hvad farve er og kan. Ruth vil også dele historier om, hvor hun får sin inspiration fra til at lave tekstilkunst, der udforsker formfibre og farver. Senest har hun forrige sommer haft et kunstnerophold i Arriaolos, Portugal. v/Ruth Duggan, højskolelærer |
|
Tirsdag 07.07.26 |
09:30 – 11:45 |
Værkstedsundervisning |
14:00 – 16:15 |
Værkstedsundervisning – fortsat |
16:15 – 17:00 |
Mulighed for fordybelse For dem, der har lyst, er der mulighed for en rundvisning i kirke og kloster Mulighed for et besøg i cistercienserne smukke kirke. Her vil der være en rundvisning og fortælling om munkenes verden. Cistercienserordenen kom til Løgumkloster i 1173 og satte et uforgængeligt præg på byen og egnen. v/Anja Kjølby, højskolelærer |
19:30 – 21:00 |
Værkstedsbesøg Denne aften vil vi på skift besøge de 6 værksteder for at lade os inspirere af hinanden samt få et indblik i forskellige skabende processer. Hvert hold bestemmer selv hvad de vil præsentere og hvordan. Det handler ikke om at fremvise færdige resultater men om at give et indblik i værkstedsarbejdet samt de tanker, erfaringer og erkendelser, der dukker op, når man arbejder kreativt. Bagefter mødes vi i spisesalen over en kop kaffe, et glas vin og lidt ost. |
|
Onsdag 08.07.26 |
08:45 – 09:45 |
Buket – Blomsten som billede v/Anja Kjølby, højskolelærer |
10:00 – 11:45 |
Værkstedsundervisning |
14:00 – 16:15 |
Værkstedsundervisning – fortsat |
16:15 – 17:15 |
Mulighed for fordybelse |
Aften |
Mulighed for fordybelse på værkstedet |
|
Torsdag 09.07.26 |
09:30 - 11:45 |
Værkstedsundervisning |
14:00 - 16:15 |
Værkstedsundervisning - fortsat |
16:15 – 17:15 |
Mulighed for fordybelse For dem, der har lyst, tilbydes et besøg på Kunsthal Holmen Vi besøger vores lokale Kunsthal Holmen. Den gamle slesvigske gård er et spændende udstillingssted for moderne kunst og vi skal se den aktuelle udstilling. v/Ruth Duggan, højskolelærer |
18:00 |
Middag og efterfølgende afslutningsaften |
|
Fredag 10.07.26 |
09:30 – 11:00 |
Værkstedsundervisning |
11:00 – 12:00 |
Vi forbereder en mini-udstilling, gør klar til fernisering og rydder op. |
12:45 – 13:45 |
Fernisering og fælles afslutning
v/Ruth Duggan, højskolelærer og alle underviserne |
Herefter en kop kaffe og afrejse |
*Ret til ændringer i programmet forbeholdes.
Om underviserne
Allan Daastrup, kalligraf
Som 15-årig blev jeg forelsket i bogstaver og arbejdet med kuglepen, blæk og papir. Fascinationen ved at se bogstavformer og ord flyde fra pennen, mens jeg skriver, er stadig den samme simple glæde ved at give sproget form. Mit arbejde er opdelt i tre områder: kalligrafi, bogstaver og typedesign. Grundlæggende er de forskellige discipliner, men på en naturlig måde synes de at overlappe og flyde sammen i alt mit arbejde.
Oriol Miro, kalligraf
Jeg er fra Barcelona og har været kalligraf siden 1994. Jeg elsker bogstaver og bøger, blæk, papir, stof og pergament, pensler og alle slags kuglepenne. Jeg studerer og arbejder med bogstaver og tekster. Forståelse af det latinske alfabet, gengivelse af dets historiske former ved traditionelle metoder og udforskning af nye værktøjer og former. Det er min passion. Det er mit arbejde. Rene streger og bogstaver.
Priser
kr. 5.450 Prisen inkluderer ugens program, fuld forplejning, linned, håndklæder og en seng i et enkeltværelse
kr. 4.950 Prisen inkluderer ugens program, fuld forplejning, linned, håndklæder og en seng i et dobbeltværelse
kr. 4.650 Dagselev: Prisen inkluderer ugens program og fuld forplejning.
kr. 250 Afbestillingsforsikring
Tilmelding
Lyder kurset som noget for dig, kan du tilmelde dig gennem vores online formular eller ringe til os på 7474 4040 og høre mere.
Vi glæder os til at se dig.