Tilbage til Alle begivenheder

Værkstedskursus IV: Journaling


  • Løgumkloster Højskole Brorsonsvej 2 6240 Løgumkloster Denmark (kort)

Værkstedskursus IV

Journaling

Ingen skaber alene, derfor åbner vi dørene for et værkstedskursus med fokus på hvordan vi kan lade dagenes forunderlige øjeblikke bundfælle sig og forvandles i en kreativ proces, der involverer ord, tekst og billeder – enten i form af forskellige former for collage-arbejde og journaling samt gennem kreative skriveøvelser der omsættes til visuelle udtryk som grafiske ordbilleder og frihåndsbroderede tekster.

Du vælger ét værksted for hele ugen, hvor du får mulighed for at udvikle dit eget udtryk under kyndig vejledning fra dygtige undervisere, der vil give dig små og store udfordringer. Proces, og kreativitet vægtes, samt tid til fordybelse, refleksion og værdifuld samtale værkstederne.

Kursusleder: Ursula Dieterich-Pedersen, forstander


På denne side kan du læse om værkstedet Journaling.
Ønsker at du at se en samlet oversigt over alle ugens værksteder, kan du finde det her.


Højskolens Rytme

8.00 Morgenmad

8.45 Morgensamling

12.00 Frokost

17.30 Mulighed for aftensang i Klosterkirken

18.00 Aftensmad


Journaling

Herunder kan du se en kort introduktion af værkstedet. For den fulde beskrivelse af alle værkstederne skal du downloade programmet.

Journaling (max 12-14 deltagere) v/Puk Hyllested, underviser og forfatter til bogen ”Journaling”

Journaling er for dig, der elsker papir, dagbogsskrivning og kreativitet. Journaling er en dagbogsmetode, der giver plads til refleksion, selvudvikling og taknemmelighed gennem flotte collager, skriveøvelser og tegning. På værkstedet lærer du, hvordan du laver en visuel dagbog, som du kan bruge til at skrive i og samle på gode minder i. Det giver ro og mindsker stress, når du regelmæssigt skriver om dine tanker og følelser. Du får en større bevidsthed om de små og store ting i livet, der er værd at være taknemmelig for. Det at lave collager kræver ikke særlige forudsætninger - alle kan være med! Det er en hobby, der er let at have med på rejser og ferier; den kræver ikke megen plads og er billig at komme i gang med. De fleste af de materialer, der bruges på kurset, er genbrugsmaterialer, gamle bøger, frimærker, glansbilleder og andre ting, der sætter gang i minder og fantasi.


Program

Søndag 01.08.27

14:00 - 17:00

Ankomst og indkvartering

17:00 – 17:45

Velkommen til Løgumkloster Højskole

Præsentation af højskolen og introduktion til ugen

v/Ursula Dieterich-Pedersen, forstander

19:30 - 21:00

Følsomt broderi

I 2022 stod Kris Jensen midt i en livskrise og en sen efterårsaften blev brodergarn og nål fundet frem. Det blev begyndelsen til et broderi- og poesiprojekt, der først blev delt på Instagram og som siden udviklede sig til et fællesskabsprojekt. ”Følsomt Broderi” er stoflig poesi om håb, ændringer i livet og som tager udgangspunkt i Kris Jensens egne håb, usikkerheder og udvikling.

Glæd dig til at høre om projektet samt lave dit eget følsomme broderi, for dette er ikke et foredrag men en workshop fyldt med tanker, refleksioner og poesi.

v/Kris Jensen, forfatter – @foelsomt_broderi

Hvis du har en broderiramme liggende, så medbring den gerne, ellers kan du låne på skolen. Vi disker også op med et udvalg af stofrester, brodergarn og nåle.

Mandag 02.08.27

09:30 – 11:45

Værkstedsundervisning

I Journalingv/Puk Hyllested

II Ordbilleder & Broderi– Collageworkshopv/Anja Kjølby

14:00 – 16:15

Værkstedsundervisning – fortsat

16:15 – 17:15

Mulighed for fordybelse på værkstedet

Denne time er et mulighedsrum for fordybelse i og refleksion over eget arbejde, Du kan være på værkstedet for at arbejde eller blot for at se og mærke efter. Du kan trække dig tilbage, finde en plads til fordybelse i samtale eller gå en tur.

19:30 – 21:00

Hans J. Wegner – En mester i dansk møbelkunst

Hans J. Wegner (1914–2007) regnes i dag som en af de mest indflydelsesrige og produktive skikkelser i dansk designhistorie. Med en karriere, der strakte sig over mere end fem årtier, tegnede Wegner mere end 500 stole samt en lang række andre møbler, som i dag betragtes som centrale værker inden for dansk modernisme. Hans arbejde er blevet synonymt med præcist snedkerhåndværk, en indgående materialeforståelse og en konsekvent forening af funktion og form.

v/Anne Blond, museumsdirektør Museum Wegner

Tirsdag 03.08.27

09:30 – 11:45

Værkstedsundervisning

I Journalingv/Puk Hyllested

II Ordbilleder & Broderi – Broderiworkshop v/Tue Winther

14:00 – 16:15

Værkstedsundervisning – fortsat

16:15 – 17:00

Mulighed for fordybelse

19:30 – 21:00

Åbne værksteder

Denne aften er der åbne værksteder og mulighed for at gå på besøg for at lade os inspirere af hinanden samt få et indblik i forskellige skabende processer. Det handler ikke om at fremvise færdige resultater men om at give et indblik i værkstedsarbejdet samt de tanker, erfaringer og erkendelser, der dukker op, når man arbejder kreativt.

Bagefter mødes vi i spisesalen over en kop kaffe, et glas vin og lidt ost.

Onsdag 04.08.27

09:30 – 11:45

Værkstedsundervisning

I Journalingv/Puk Hyllested

II Ordbilleder & Broderi – Kreativ skrivning v/Liv Ea Vestlev, forfatter

14:00 – 16:15

Værkstedsundervisning – fortsat

16:15 – 17:15

Mulighed for fordybelse

Friaften – Mulighed for selvstændigt arbejde på værkstedet

Torsdag 05.08.27

09:30 - 11:45

Værkstedsundervisning

I Journalingv/Puk Hyllested

II Ordbilleder & Broderi – Tekst og tryk v/Anja Kjølby

14:00 - 16:15

Værkstedsundervisning – fortsat

16:15 – 17:15

Mulighed for fordybelse eller besøg på Kunsthal Holmen på egen hånd

Denne eftermiddag er det muligt at besøge vores lokale Kunsthal Holmen. Den gamle slesvigske gård er et spændende udstillingssted for moderne kunst og denne sommer vises værker af billedkunstner Maja Lisa Engelhardt.

Gratis entré for højskolens kursister

18:00

Middag og efterfølgende afslutningsaften

Fredag 06.08.27

09:30 – 11:00

Værkstedsundervisning

I Journalingv/Puk Hyllested

II Ordbilleder & Broderi – De sidste sting v/Anja Kjølby & Tue Winther

11:00 – 12:00

Vi forbereder en mini-udstilling, gør klar til fernisering og rydder op.

12:45 – 13:45

Fernisering og fælles afslutning

v/Ursula Dieterich-Pedersen, forstander og alle underviserne

Herefter en kop kaffe og afrejse

*Ret til ændringer i programmet forbeholdes.


Om underviseren

Puk Hyllested

www.laermedhjertet.nu

Puk har arbejdet med journaling i mere end 10 år, både personligt og professionelt. Ved siden af sit arbejde med den nye bog driver hun også virksomheden Lær med hjertet, hvor hun tilbyder individuelle mentorforløb, foredrag, gruppeforløb og workshops, der alt sammen sætter fokus på at øge dit mentale velvære. Puk har også en uddannelse i mindfulness og er certificeret i craft-psykologi, hvilket skaber grundlaget for hendes tilgang til kreativitet og håndarbejde som både en kunstform og et værktøj til personlig udvikling.


Priser

kr. 6.200   Prisen inkluderer ugens program, fuld forplejning, linned, håndklæder og en seng i et enkeltværelse

kr. 5.200  Prisen inkluderer ugens program, fuld forplejning, linned, håndklæder og en seng i et dobbeltværelse

kr. 4.650 Dagselev: Prisen inkluderer ugens program og fuld forplejning.  

kr. 250   Afbestillingsforsikring


Tilmelding

Lyder kurset som noget for dig, kan du tilmelde dig gennem vores online formular eller ringe til os på 7474 4040 og høre mere.

Vi glæder os til at se dig.

Forrige
Forrige
1. august

Smukke Letland mellem øst og vest

Næste
Næste
22. december

Jul i Løgumkloster 2027